er de 14 grundstoffer. der følger efter actinium i undergruppe 3: 90 Th thorium, 91 Pa Protactinium, 92 U Uran, 93 Np Neptunium, 94 Pu Plutonium, 95 Am Americium, 96 Cm Curium, 97 Bk Berkelium, 98 Cf Californium, 99 Es Einsteinium, 100 Fm Fernium, 101 Md Mendelevium, 102 No Nobelium, 103 Lr Lawrencium. har ligesom Ac valenselektroner både i 6. og 7. niveau, men forøgelsen i antallet af elektroner fra nr. 90 til 103 sker i 5. niveau, således at den yderste elektronstruktur og dermed de kemiske egenskaber bliver næsten ens jvf. lanthanoiderne). Det forventelige oxidationstal måtte være +3 , men dette træffer man først ( i rimelig holdbarhed) hos transuranerne, dvs. grundstoffer med numre >92. Hos de første Actionider kan der let hentes valenselektron(er) ud fra 5. niveau, så de foretrukne oxidationstal hos Th, Pa og U er hhv. +4,+5 og +6. Disse 3 actionider har været kendt længe før de efterfølgende, og man regnede med, at undergruppe 4,5 og 6 fortsatte i 7. periodemed Th, Pa og U, og at nr. 93 og 94-96, hvis det lykkedes at få fat i dem, måtte høre hjemme i undergruppe 7 og 8. Tanken om, at actionider er analoge med lanthanoiderne, blev fremsat 1944 af Seaborg (se under transuraner). Kemisk slutter imidlertid thorium, protactinium og uran sig til de nævnte undergrupper. Np og Pu slutter sig kemisk ret nær til U, og det er først fra Am, at oxidationstal +3 bliver det dominerende. I det omfang, de frie grundstoffer kendes, kan de karakteriseres som sølvhvide metaller, i de fleste tilfælde med høje smeltepunkte og kogepunkte samt stor densitet. De står (formentlig alle) før H i spændingsrækken. Alle actinoiderne er radioaktive, og kun Th og U har så lange halveringstider, at de har kunnet overleve fra Jordens skabelse. Dog kendes Pa i en radioaktiv nedbrydningsrække, og Np og Pu dannes ved fission i uranmineraler. Dette er dog i så ringe mængde, at man kan betragte alle transuraner som kunstprodukter, og som sådan er de i hvert fald blevet opdagede.